German English Dansk

Foto: Thorkild B. Fransgaard (tv), Jørgen Fransgård, Jens Ploug og Ivan Kristensen

Historie

Fransgård Maskinfabrik A/S er en 100% danskejet fabrik, der producerer forskellige maskiner til landbrugs-,  skov- og vejsektoren.
Firmaet er grundlagt af Thorkild B. Fransgaard i 1967, hvor han købte sin tidligere læreplads Fredbjerg smede- og maskinværksted. Senere udviklede smedien sig til en landbrugsmaskinfabrik, så den i dag fremstår som en topmoderne fabrik med ca. 50 ansatte og et produktionsareal på over 10.000 m2.

Den første maskine, den velkendte sidevenderive, blev udviklet i slutningen af 60'erne med det revolutionerende kileremstræk (istedet for kæde) og nylonlejer. Senere er yderligere maskiner udviklet. Her kan nævnes: Halmbaner, rotorriver, combiriver, skovspil, planeringsskær, slåmaskiner, snefræsere etc.

I slutningen af 70'erne udviklede Fransgård sammen med den norske importør et skovspil, som trækker fældede træstammer ud til farbar vej. Dette medførte en rivende udvikling som gør, at Fransgård i dag er en af verdens førende skovspilsproducenter med eksport til stort set hele verden.

Fransgård har altid været meget internationalt orienteret, og i dag eksporteres 80-90 % af omsætningen.

Grundlæggeren Thorkild B. Fransgaard blev valgt til det danske parlament i marts 1998 og overlod dermed direktørposten til den daglige leder, hans nevø, Jørgen Fransgård.
Fransgård gennemførte ved årsskiftet 2005/2006 et større generationsskifte, hvor 3 ledende medarbejdere købte 80% af virksomheden.
De tre nye hovedaktionærer har et godt og grundigt kendskab til Fransgård Maskinfabrik. 52 årige Ivan Kristensen blev ansat i 1968. Den seks år yngre Jørgen Fransgård startede i 1983 medens det nye ledelsesteams Benjamin, 35 årige Jens Ploug kom til virksomheden i 1995.

Den 21 December 2012, afgik grundlæggeren Thorkild B Fransgaard, pludseligt ved døden. Herefter er firmaet forsat 100 % dansk ejet, af de 3 Hovedaktionærer. Jørgen Fransgård, Ivan Kristensen og Jens Ploug.