Moderne maskinpark styret af professionelle fagfolk

Kontinuerlig modernisering af produktionen sikrer kvalitet

En stærk kombination af moderne laserskærer og et godt håndværk sikrer, at de produkter som Fransgård A/S fremstiller lever op til kundernes høje krav til holdbare og robuste maskiner. Da vi udvikler, producerer og samler maskinerne på vores egen fabrik i Danmark, kan vi hurtig omstille produktionen efter kundernes ønsker.


Det giver en stor fleksibilitet, som vi er blevet kende og værdsat for hos vore kunder. Med egen produktion har vi konstant overblik over hver enkelt ordre, så kunderne får leveret den korrekte vare til aftalt tid. Det er dansk effektivitet og kvalitet, når det er bedst.


CNC-drejebænk med robotarm

Fransgårds råder over en avanceret CNC-drejebænk med tilkoblet robotarm, der med stor præcision drejer emner på minimal tid i høj kvalitet og dermed effektiviserer produktionsgangen.


Laserskæring

Fransgårds nyeste investering er avanceret laserskæringsudstyr, der med sin meget store præcision kan opskære emner på minimal tid men i en præcis skæring af høj kvalitet.


Automatisk tilskæring

Med vores automatiske opskæringssav saves emner med en meget stor præcision. Maskinen fodres med råemner i forudbestemte dimensioner, hvorefter maskinen selv sørger for at trække emnerne ind og opskære efter de indkodede mål. Det giver ekstra hænder til at tjekke, at alt følger produktionsplanen.


Robotsvejsning

Flere opgaver er blevet optimerede og ensrettede og derfor har Fransgård investeret i moderne robotsvejseudstyr, der udfører svejseopgaver i en ensartet og høj kvalitet. Det resulterer i svejsninger, der er endnu stærkere og mere præcise.


Lakering

Klima og slidtage stiller store krav til kvaliteten af råvarer og efterbehandlingen. Fransgård Maskinfabrik investerer kontinuerligt i moderne udstyr – lige fra grundmaling til det færdigmalede produkt. Af samme grund investeres der i moderne sprøjtelakeringsanlæg. Desuden investeres der i et gasdrevet varmeanlæg til vores tørrekabine, hvilket reducerer miljøbelastningen væsentligt i forhold til olie.


Det gode håndværk


Nogle opgaver kræver stadig folk, der udfører deres håndværk med en stor entusiasme og stolthed. Vores højt uddannede svejsere er mestre i at fremstille emner i den absolutte bedste kvalitet. 


De bedste råvarer giver høj holdbarhed

Fransgård opfylder til enhver tid de store krav til metaller, der kan modstå stærke påvirkninger, bla. kraftige slidsko i Hardox 500 og hovedrammer bygget i Domex 420 højstyrkestål. Vi imødekommer kundernes krav til kvalitet, og tilpasser løbende metaltyper, så de matcher de efterspurgte krav.


Godt miljø for både mennesker og klima

Hos Fransgård har vi fokus på miljøet – både det gode arbejdsmiljø og den påvirkning vores produktion og produkter laver på omverden.


Med nye varmepumpeanlæg til opvarmning af fabrikken sikrer vi en ensartet opvarmning overalt i alle bygningerne og undgår derfor kuldebroer i dele bygningerne – til glæde for medarbejdere. Varmepumperne reducerer samtidig vores årlige energiforbrug væsentligt. Ved at gå fra olie til gasopvarmet tørrekabine opnår vi yderligere reducering af energiforbrug.


Vi har desuden fokus på minimering af spild gennem hele produktionen. På den måde er vores metalaffald løbende blevet reduceret gennem årene. De restprodukter, der vil fremkomme, bliver sendt til genanvendelse, så vidt det er muligt.

 

Med blomsterbede baseret på den naturlige biodiversitet omkring fabrikken er vi med til at sikre insekter og sommerfugles fremtidige overlevelse og derved den fortsatte bestøvning af buske og træer til glæde for kommende generationer.


Klima og miljø vil også i fremtiden have stor fokus i hele vores virksomhed.


Share by: